Foreningens arrangementer
Foredrag: I løbet af året arrangerer Historisk Samfund i samarbejde med andre af øens foreninger en række foredrag.
Ekskursioner: Hvert år arrangeres der en sommerekskursion til en af øens seværdigheder.
I 2005 blev det arrangeret som en sommeraftentur torsdag den 9. juni med besøg ved de nyopdagede helleristningsfelter på Nordbornholm. Se billedreportage fra turen.
I 2006 gik turen til Melstedgård, hvor der blev redegjort for arbejdet med at genrejse stubmøllen fra Tejn i nærheden af gården.
Se i øvrigt billedreportager fra senere ture og andre arrangementer. Links til venstre herfor.
Udenlandsrejser:
I 2005 arrangerede foreningen i samarbejde med Bornholms Museumsforening og Foreningen Norden to udenlandsrejser.
Den første rejse gik til Bruxelles og Gent i Belgien og fandt sted i dagene 4. - 8. maj. Der deltog 14 personer, og den fik et vellykket forløb.
Den anden rejse gik til Polen i dagene 8. - 13. september. Den gik til Masuren (Pojezierze Mazurskie) i det tidligere Østpreussen, nu det nordøstlige Polen, en region i Polen, som Bornholms Regionskommune har et omfattede samarbejde med. Til venstre er der en link til en billedreportage fra turen, som blev vellykket og begunstiget af godt vejr.
Generalforsamling:
Foreningens ordinære generalforsamling 2005 blev afholdt lørdag den 27. august kl. 14.00 på Bornholms Højskole. Se beretning og referat under rubrikken Bestyrelse.
Generalforsamlingerne for 2007 og 2008 er ligeledes kort omtalt under samme rubrik.
Generalforsamlingen for 2006 afholdtes lørdag den 26. august kl. 14.00 på cafeteriet ved Hammershus. Efter denne skulle naturvejleder Tino Dich Hjorth vise rundt på Hammershus og fortælle om borgens "læge- og troldomsurter". Han har i årbogen for 2003 (III. række nr. 17) skrevet om "levende fortidsminder" omkring de gamle kirker. På grund af regnvejr samlede han i stedet en del sådanne planter derfra og fortalte om dem i cafeteriet. Se billedet nedenfor.
------------------------------
Sommeraftentur 2005 til helleristningerne.
Denne, som var arrangeret i samarbejdet med Bornholms Museum, fandt sted som planlagt torsdag den 9. juni fra kl. 21, hvor henved 100 mennesker samledes ved Madsebakke. Museumsassistent Mogens Jensen viste rundt og fortalte meget engageret om de senest opdagede helleristninger og om helleristninger i det hele taget.
|